Jeg er Farvetyv

Mit navn er Kristoffer Bjørn. Jeg er født i 1983 i København og er sidenhen flyttet til Odense, hvor jeg i dag bor i et lille gult hus med min kone og mine to små drenge.

Jeg er uddannet socialpædagog, men arbejder freelance som autodidakt grafiskdesigner, webdesigner og illustrator.

Jeg har over 10 års erfaring med professionelt grafisk arbejde og har hele mit tænkende liv haft kunst, design og illustration som interesse og hobby.

Farvetyv est. 2009

Det her er jeg god til

… Og jeg elsker det! Jeg er autodidakt, hvilket betyder, at jeg ikke er skolet indenfor et specielt område. Jeg har derfor altid påtaget mig opgaver jeg har vurderet at jeg kunne løse og opnået det ønskede resultat ved at tilegne mig den nødvendige viden. Det betyder at jeg ser muligheder og ikke begrænsninger når jeg bliver stillet overfor en opgave!

Som autodidakt har jeg dygtiggjort mig i følgende professionelle programmer til grafik og redigering. Værdierne er sat efter hvor jeg har haft flest opgaver og brugt mest tid.

Adobe Illustrator 90%
Adobe Photoshop 80%
Adobe After Effects 40%
Maxon Cinema 4D 30%

Jeg er desuden ejer af en række semi-professionelt foto- og videoudstyr. Jeg har mange timers erfaring og har tidligere haft fotostudie i Odense C. Mine evner og min erfaring fordeler sig således.

Fotografi 90%
Video 60%

Lidt historie del I

Når man har drevet en virksomhed så længe som jeg har nu så bliver der lidt historie i det. F.eks. da jeg i sin tid startede enkeltmandsvirksomheden, den gang, Colorthief, var verdens største sociale webplatform ikke Facebook. Det var derimod en anden amerikansk gigant, nemlig MySpace. Og det var gennem mit dengang meget musikalske netværk at jeg begynde at interessere mig for professionelt webdesign. Platformen var MySpace og arbejdet bestod i at skabe grafik og CSS-style bandprofiler på MySpace.

Jeg modtog et stigende antal henvendelser og kort efter slog jeg mig sammen med min bror Sigurd Bjørn og stiftede Colorthief I/S.

Efter et par år havde vi sammen arbejdet med langt over 100 danske band. Vi løste opgaver for stor og små, kendte og ukendte bands som alle ønskede at profilere sig bedst muligt på datidens største platform. Kunstnere som Infernal, Tina Dickow, Private, Nabiha, Maria Montell og mange andre blev tilbage vendende kunder som vi servicerede over flere år.

Efter et par fatale opdateringer af MySpace platformen som gjorde at det ikke længere var muligt at CSS style profilerne og med den hurtigt voksende konkurrenten, Facebook, godt etableret, migrerede brugerne fra MySpace i hobetal. Det noget mere kønsløse Facebook overtog og vores opgaver i Colorthief regi ændrede sig.

Jeg syntes min profil er blevet bomben, super flot! Jeg er virkeligt glad for jeg kontaktede jer. Nu ligner min MySpace profil et professionelt visitkort - ik' alt det der amatør fis!

karen mukupa
Karen Mukupa

Lidt historie del II

Med MySpace sat ud af spil og den, med en designerens øjne, noget kedeligere Facebook solidt sat som den sociale online scene, var det tid for os at finde nye arbejdsområder.

Allerede i mens vi havde aller mest travlt med at designe MySpace profiler, fik vi også løbende andre typer opgaver for bands og små firmaer. Vi tog band- og portrætbilleder og var så småt begyndt at designe og opsætte hjemmesider på den, dengang relativt, nye open source platform, WordPress. Jeg havde et godt kendskab til HTML og CSS og blev hurtigt tryg ved det nødvendige simpel PHP, AJAX og Java script. Det faldt os derfor meget naturligt at det var hjemmeside design og opsætning som var de nye opgaver for os. Med WordPress systemet i ryggen kunne vi skære den dyre programmør væk og tilbyde hjemmesidedesign til fordelagtige priser.

Sideløbende med webdesignet tilbød vi også fotografering. Vi havde et mindre fotostudie i Odense centrum, hvorfra vi kunne løse de opgaver der ikke egnede sig til location.

Det var en sjov og broged periode, hvor vi løste en masse spændende opgaver. Sigurd var begyndt at studere og kort inden han blev færdig som radiograf have vi skiftet firmaform og jeg var igen tilbage som enkeltvirksomhed – nu under navnet Farvetyv og med Sigurd som freelancer.

I 2013 forlod Sigurd Farvetyv endeligt for at have mere tid til kræft-bekæmpelse og hans familie.

I 2009 lavede jeg et dråbeformet logo til Colorthief. Siden da har jeg arbejdet videre med form og symbolik og er i dag har Farvetyv et logo, hvor man hurtigt genfinder dråbeformen – selvom at den nu er mere subtil.

Logo udvikling fra 2009 til i dag

Lidt historie del III

2013 blev det år, hvor jeg blev far for første gang og min tid skulle derfor fokuseres bedst muligt. Jeg valgt derfor at fraholde mig opsøgende arbejde og koncentrerede mig i stedet for at pleje de eksisterende kunder og mit netværk. Jeg var webadministrator på flere hjemmesider og lavede diverse små opgaver i mit netværk.

I takt med jeg igen fik mere tid begyndte jeg langsomt opsøge flere opgaver og jeg begyndte, at arbejde som freelance webdesigner for odenseanske Sy’an, med Morten Aagaard Nielsen i spidsen. Også hos drengene fra VISO fik de brug for mine kompetencer og her bestod arbejdsopgaverne i karakterdesign, illustration og content creation til video og animation.

Siden 2016 har jeg primært arbejdet på større og mindre video og animationsopgaver for VISO. Her har jeg været med til at lave en række forklaringsvideoer, også kaldet infographics, samt lavet tv-reklamer for teleselskabet tjeep. Jeg har været med i flere dele af processen og har lavet alt fra first draft, idéudvikling og storyboard til de endelige karakterdesigns, scener og grafiske elementer. Desuden har jeg fungeret som supplerende art director på animationsdelen.

Jeg nyder at bruge mine kreative evner og håber at fremtiden bringer flere af denne type opgaver.