En kort beskrivelse af opgaven

Sammen med VISO fik jeg til opgaven at lave en animationsvideo, der beskrev og solgte Cobiro.

Min del bestod i, at lave alt det nødvendige grafik og videreføre stilen fra deres eksisterende hjemmeside til den nye video. Desuden deltog jeg i udvikling af storyboard og fungerede som art director på animationsdelen.

Karakterdesign kræver en god “skuespiller”

En infographic skal fortælle og sælge et produkt, men det kan jo gøres på mange måder. Skal den f.eks. indeholde karakterer eller skal den bygge på animeret ikoner? Karakterdesign og animation er dyrere og mere tidskrævende. Tilgengæld giver det helt andre muligheder for univers og historiefortælling.

I denne video har jeg lavet en lille håndfuld karakterer som alle spiller en lille men vigtig rolle. Der er en hovedrolle og 4 biroller, som bliver til 3 efter afslutningens lille tvist. Som illustrator er det altid en fed opgave at skabe karakterer og få lov at sætte dem i nogle sjove scener, som i videoen her!

Elementære elementer

Som illustrator er en af mine vigtigste egenskaber at kunne adoptere en stil og arbejde videre med den. Universet i Cobiro’s videoer tager udgangspunkt i deres visuelle identitet samt i enkelte elementer fra deres hjemmeside.

Følg og forny

Jeg har været så heldig at arbejde på projekter for Cobiro over flere år og jeg har lavet de grafiske elementer til flere animationsvideoer. Det har været spændende at være med til at udvikle stilen gennem flere videoer og det er meget motiverede at opfinde nye elementer og tilføje nye detaljer. Udfordringen er altid at holde en rød tråd til den foregående udgivelse. Det betyder jo ikke, at man ikke kan forny sig. Første video på siden er den nyeste og den nederst er den ældste.